PRANGERAGER (AFSKRIFT )

j. nr. 454 / 76  

Matr. nr. 11 d

Bredballe byHornstrup sogn

7100 Vejle.                                                                     
Anmelder:

Jens Bo – Johs. Klock

Landinspektører
Tillæg nr. 1 til Retningsplan i Bredballe 30800 d. 5 nov. 1976
 
I henhold til retningsplanens § 8, stk. 1 og § 4, stk. 4 fastsættes følgende bestemmelser for det i § 1 nævnte område ved Prangerager.
 

§ 1.   Område.

 

stk. 1.

Området omfatter det på vedhæftede kortbilag viste område af matr. nr. 11 d Bredballe by, Hornstrup sogn samt parceller, der efter

1.7. 1976 udstykkes fra nævnte ejendom.

 

§ 2.   Områdets anvendelse.

 

stk. 1.

Området må, med nedennævnte undtagelser, kun anvendes til boligformål, og der må kun opføres rækkehusbebyggelse.

 

§ 3.   Vej- og stiforhold.



Udlæg af nye veje og stier. 

stk. 1         

Der udlægges areal til følgende nye veje og stier med retning, beliggenhed og afslutning som vist på vedhæftede kortbilag, idet 

bemærkes at følgende typebestemmelse benyttes:

 

A1. – A2     Fordelings og stamveje

B1. – B2.    Boligveje

a1. – a2.     Hoved og samlestier

b1. – b2.     Stikstier

 

Vej A2                           I en bredde af 10,0 m.

Vej B1                           I en bredde af 6,0 m.

Vej B2 og B3                 i en bredde af 7,5 m.

Vej B4 og B5                 i en bredde af 6,0 m.

Vej B6 og B9                 i en bredde af 7,5 m. og 6,0 m. som vist på kortbilaget.

Sti b1 – b11 i en bredde af 4,0 m. med forløb over friarealer således:

sti b1 fra vej B1 til sti a1

sti b2 fra vej B2 til sti a1 

sti b3 fra vej B3 (sydlige ende ) til sti a1.

sti b4 fra vej B3 (vestlige ende ) til sti a1

sti b5 fra vej B3 og vej B4 til sti a2

sti b6 fra vej B5 (vestlige ende) til sti a2

sti b7 fra vej B5 (nordlige ende) til sti a3

sti b8 fra vej B5 og vej B6 til sti a3

sti b9 fra vej B7 til sti a3

sti b10 fra vej B8 til sti a3

sti b11 fra vej B9 til sti a3

 

Adgangsforhold: 

stk. 2

Til hver parcel må kun etableres én overkørsel, med placering som vist på vedhæftede kortbilag. Over grønne rabatter skal overkørsel 

etableres med brosten.

 

stk. 3.

Adgang fra stier og fællesarealer til de enkelte parceller må etableres med én overgang til hver parcel.

 

Byggelinier. 

stk. 4.

Langs følgende veje og stier pålægges byggelinier i nedenfor angivne  afstande fra vejskel (udlægningslinier ).

 

Vej A1 vestlige side                          10,0 m.

Vej A2                                               3,0 m.

Vej B1 – B9: gældende for bebyggelse 

med længdefacade mod vej                3,0 m.

gældende for bebyggelse med

gavlfacade mod vej:                           0,7 m.

sti a1 – a3                                         3,0 m.



Oversigtsarealer.

 stk. 5.

Arealer, der er beliggende ved vej A2’s tilslutning til vej A1, pålægges oversigtsservitut I det omfang, det fremgår af vedhæftede 

kortbilag. Oversigtsarealets begrænsning er fastlagt ved de på bilaget anførte mål (Q = A x B), idet længderne A og B regnes langs 

vejenes kørebanekanter fra disses skæringspunkt. Inden for oversigtsarealet må hverken midlertidigt eller varigt anbringes genstande 

eller forefindes bevoksning, der rager mere end 1,0 m. op over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter,

hvis disse ligger højere end vejmidten. Denne bestemmelse gælder ikke sne. Inden for oversigtsarealerne må terrænhøjden ikke være 

over en flade, der er bestemt ved de to skærende vejmidter eller vejkanter, hvis disse ligger højere end vejmidten.

 

§ 4.   Udstykninger.

 

stk. 1.

Udstykninger må kun foretages efter de retningslinier, som fremgår af vedhæftede kortbilag.

 

stk. 2.

Ingen parcel må udstykkes med mindre grundstørrelse end 300 m2. En del af dette areal kan af kommunalbestyrelsen tillades udlagt 

som fælles opholds- og parkeringsareal.

 

stk. 3.

På de vedhæftede kortbilag med kortstregskravering viste arealer må ikke udstykkes til bebyggelse, men udlægges som fællesarealer

for bebyggelsen og som stikstier.

 

 

§ 5.   Bebyggelsens omfang, placering, udformning m.m.

 

stk. 1.

Bebyggelsen må kun opføres med placering som vist på vedhæftede kortbilag. Med kommunalbestyrelsens særlige tilladelse kan 

opføres tilbygninger til den på kortbilaget viste bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan ved en sådan tilladelse stille særlige krav til 

tilbygningens udseende.

 

stk. 2.

Bebyggelsen må kun opføres med én etage og taghældningen må ikke overstige 30 grader. Bebyggelsen i samme husrække skal have 

samme taghældning.

 

stk. 3.

Bebyggelsen må ikke placeres med gavl nærmere end 0,7 m. fra skel mod fællesareal og naboejendom, hvor denne ikke indgår i 

samme husrække. Dog må placeres med murfacade i skel mod parcellerne mrk. Y. Med hensyn til udformning af gavle og udhæng 

hvor gavlen ligger mindre end 2,5 m. fra naboskel henvises til bygningsreglementets bestemmelser om brandforhold.

 

stk. 4.

Ejeren af parceller mrk. Y skal tåle tilstedeværelsen af et tagudhæng på højst 0,7 m. fra den bebyggelse, der er placeret med murfacade

i skel. Endvidere skal han tåle den færdsel, der er forbundet med almindelig vedligeholdelse af gavlfacade og tagudhæng på 

nabobebyggelsen.

 

stk. 5.

Hvor bebyggelsen på to naboejendomme er sammenbyggede opføres en brandmur. Muresn skal være fæles for de to ejendomme og 

der må ikke uden enighed mellem naboejerne foretages nogen bygningsmæssig ændring ved muren. Vedligeholdelse af muren påhviler

naboejerne i fællesskab og disse skal til enhver tid gensidig have adgang til eftersyn og reparation af muren.

 

stk. 6.

Tage skal dækkes med tegl eller betontagsten.

 

stk. 7.

Bygningers ydermure skal, bortset fra mindre træpartier i facader og gavltrekanter, opføres i teglsten eller kalksandsten

 

stk. 8.

På fællesarealer kan grundejerlavet ( se § 10 stk. 2.) efter kommunalbestyrelsens godkendelse, opføre enkelte mindre anlæg til formål,

der er fælles for områdets beboere, f. eks. til leg, hobby, sports- og fritidsaktiviteter

 

§ 6.   Beplantningsbælter, hegn m.m.

 

stk. 1.

Parceller, der er beliggende mod skel mod boligveje eller stikstier, skal uden erstatning tåle, at der i en afstand af 0,7 m. fra skellet mod

disse veje og stier nedlægges kabler samt opsættes master og kabelskabe for elforsyning, gadebelysning, fællesantenne m.v. 

 

stk. 2.

såfremt det af tekniske grunde i forbindelse med byggemodningen vil være nødvendig at etablere de nødvendige ledninger til kloak, 

vand, el, telefon, antenneanlæg eller anden fællesforsyning over parcellerne er grundejerne pligtige til at tåle dette mod erstatning for

forvoldte skader på beplantning og øvrige udførte anlægsarbejder. Ejeren skal endvidere tåle, at ledningernes tilstedeværelse og 

vedligeholdelse sikres ved tinglysning på ejendommen.

 

stk. 3.

På parcellerne eller de på disse opførte bygninger må der ikke opstilles udendørs antenneanlæg, og ejeren af parcellerne er forpligtiget 

til at deltage i udgifterne til drift og vedligeholdelse af den for det stedlige område etableret fælles antenneforsyning, hvis en sådan ikke 

administreres af grundejerforeningen.

 

§ 8.   Parkeringsforhold.

 

stk. 1

Parkering af lastvogne, tankvogne og andre arbejdskøretøjer over 2500 kg. egenvægt samt campingvogne og lystbåde i over 24 timer 

må ikke finde sted på parcellerne eller de tilstødende veje.

 

§ 9.   Parcellernes ydre fremtræden og ordensbestemmelser.

 

stk. 1.

Den enkelte parcelejer har pligt til at holde parcellen i en sådan stand, at den fremtræder som en almindelig have.

 

stk. 2.

Skarnkasser o.l. skal anbringes eller afskærmes , så de ikke er synlige fra arealer, der er tilgængelige for offentligheden, og i øvrigt 

pladseres, således at det ikke er til ulempe for de omboende.

 

§ 10.   Grundejerforening og grundejerlav.

 

stk. 1.

Samtlige grundejere har pligt til at være medlem af den grundejerforening, der er stiftet i området som er omfattet af retningsplanen.

Kun parcelejere kan være medlem af grundejerforeningen. Grundejerforeningens opgave er først og fremmest at varetage anlæg samt 

ren- og vedligeholdelse af de i retningsplanen udlagte fællesarealer samt administration af disse.Endvidere at forestå ren- og 

vedligeholdelse af, samt snerydning på veje og stier i det omfang, dette påhviler grundejerne.

 

stk. 2.

Til varetagelse af fælles interesser og forpligtelser for grundejerne i området stiftes et grundejer lav. Det påhviler grundejerne at stifte og 

vedtage de for dette lav nødvendige love. Samtlige ejere af parceller i området har pligt til at være medlem af dette lav. Lavets opgave 

er først og fremmest at varetage anlæg, ren- og vedligeholdelse af de i området udlagte fællesarealer samt administration af disse. 

 

§ 11.   Fællesarealer.

 

stk. 1.

De i området udlagte fællesarealer er på kortbilaget vist med kortskravering. Anlæg, ren- og vedligeholdelse af disse påhviler 

grundejerlavet og administreres af dette.

 

§ 12.   Overholdelse af nærværende bestemmelser.

 

stk. 1.

Såfremt kommunalbestyrelsen finder anledning til at klage over ren- og vedligeholdelse efter nærværende bestemmelser er den 

berettiget til, hvis skriftlig anmodning om udbedring ikke efterkommes, at lade arbejdet udføre for grundejerforeningens, henholdsvis 

grundejerlavets eller den enkelte parcelejers regning.

 

§ 13.   Øvrige bestemmelser.

 

stk. 1.

Bestemmelserne i § 2 stk. 2, 3, 4 og 9 samt § 7 og § 8 i retningsplanen gælder, i det omfang de finder anvendelse, fortsat for området, 

der er omfattet af nærværende tillæg nr. 1.

 

§ 14.   Påtaleret.

 

stk. 1.

Påtaleret ifølge nærværende tillæg har alene kommunalbestyrelsen.

 
Nærværende tillæg til retningsplan begæres tinglyst forud for al pantegæld på matr. nr. 11 d Bredballe by, Hornstrup sogn Med hensyn til de på ejendomme påhvilende byrder og servitutter henvises til ejendommens blad i tingbogen. Vejle den, 13. oktober 1976 Som ejer af matr. nr. 11 d.: sign.: Ebbe Bruun Laursen Vejle byråds ejendomsudvalg d. 26.10.1976 Sign.: Henry Olesen / Hans Hartvigsen Påtegning. I henhold til § 22 i tinglysningsloven kan undertegnede herved erklære, at betingede skøder på pcl. 107 ( lyst 1.9.1976 ) – pcl. 110 (lyst 13.9. 1976) – pcl. 229 ( lyst 15.10. 1976 ) pcl. 707 – 710 (lyst 17.9.1976) af matr. nr. 11 d m. fl. ikke vedrører den del af matr. nr. 11d, som omfattes af nærværende deklaration. Vejle d. 4. november 1976. sign.: V. Friis Sørensen Landinspektør. Således indført i dagbogen for Vejle Civilret d. 5. november l976.