Hvorfor bliver dyrefolden afgræsset?
De åbne grønne områder syd for Nederager og Kystager betegnes som ”overdrev”, der er en beskyttet naturtype under §3 af naturbeskyttelsesloven.
Dyrene pynter ganske enkelt på landskabet. Men de gør også meget andet.
Hvis overdrevene ikke bliver græsset, vil de med tiden gro til, og de mange særegne planter vil forgå.
Ja, det kan lyde pudsigt, at dyr, der træder “det hele i stykker”, giver mere liv i naturen.
Men forklaring er, at dyrene skaber lys og såbed til alle de små planter og svampe, der kan trives i det åbne landskab, der ikke er gødet, sprøjtet eller pløjet igennem. Der er næsten symbiose mellem dyrene og de små planter, svampe og insekter. De hjælper hinanden, men ingen af dem må overudnytte de andre.
En naturlig årscyklus af græsning i naturen foregår groft sagt således:
I senvinteren er der ved at være spist helt op, og dyrene æder mange kviste og grene. De er ret magre. En naturko kan f.eks. let tabe 50-70 kg i en vinter og tage dem på igen i løbet af foråret.
Det passer fint, for i marts og april, når solen får magt, varmes den tætgræssede jord hurtigt op, og nye små frø spirer, og insekter i hi under jorden kommer op.
Gennem april, maj og juni er de græssende dyr bagefter, der er alt for meget mad.
Det betyder, at blomsterne, mange af dem i hvert fald, kan nå at blomstre og sætte frø, og insekterne formere sig inden de græsserne dyr hen på efteråret kommer bedre med. Det lave efterårsgræs gavner svampene og de insekter og blomsterfrø, der nu igen skal finde ned i jorden og overvintre.
Grønt Udvalg ønsker alle nogle gode ture til dyrefolden.